Erotik Tips » BDSM – Seksuelle Dominanslege – Her Er Nogen Gode Tips

BDSM – Seksuelle Dominanslege – Her Er Nogen Gode Tips

Erotik tips, BDSM
BDSM
Erotik tips, BDSM
BDSM
Erotik tips, BDSM
BDSM

BDSM – Binde, smække, piske. Du vil gerne dominere din partner lidt mere – og du ved, at din partner også har lyst. BDSM er den samlede betegnelse for de seksuelle lege, som
handler om at dominere og underkaste eller overgive sig til en anden, udført mellem to samtykkende voksne.

 

Men hvordan gør du egentlig ? Hvornår er det sygt, og hvornår er det pirrende ? Og hvor går grænsen mellem at krænke, og skabe en oplevelse ud over det sædvanlige ?

 

Bogen og filmen Fifty Shades of Grey har for alvor sat gang i den offentlige debat. Det er så udbredt, at flere og flere føler, at de er kedelige, hvis ikke de disker op med lidt S/M
på hjemmefronten.

 

BDSM har en fysisk og en psykisk dimension. Den fysiske kan inkludere let smerte eller blindfold. Den psykiske side inkluderer magt og underkastelse.

 

Nogle får fat i dominerende og underkastede sider af sig selv, de allerede kender fra andre områder af deres virkelige liv. Andre føler mere, at de spiller en rolle. Leger en
leg.

 

Men BDSM er ikke bare leg. Følelsen af at blive frataget magt kan vække dybe følelser af sårbarhed, blottelse, skam, men også dyb forløsning og selvrealisering. Derfor er det
vigtigt at gå til BDSM området med samme respekt, som du ville gå til en fortrolig og nær samtale med en ven/veninde.


At dominere en person, der er meget i sit hoved, eller som har stort ansvar i dagligdagen, kan være en meget kærlig handling.

 

BDSM tilbyder muligheden for at give slip for en stund i meget trygge rammer. Det kan for mange betyde, at de lærer sider af sig selv at kende, som de ikke anede fandtes.

 

Mange tænker, at den dominerende har magten. I virkeligheden er det den dominerede, sub’en, der har den ultimative magt. I den sunde BDSM er der nemlig en klokkeklar aftale
om, at sub’en altid kan stoppe legen, hvis den bliver for meget.

Gode tips såfremt du/I overvejer at prøve BDSM:


1. Lav de rigtige fysiske rammer for BDSM

Den, som dominerer, sætter scenen. Dominansleg kalder på, at du skærper dine sanser mere end normalt.

Dels fordi du som dominerende bør være ekstremt opmærksom på, hvor din partner er på smerte/nydelsesskalaen. Dels fordi du som underkastet vil være ekstra opmærksom på, hvad mon din partners næste skridt er. Enhver lyd, duft, følelse vil føles meget stærkere end normalt.

  • Sæt tid af – Det er det vigtigt at have god tid. Ikke mindst, når der er dybe følelsesmæssige ting på spil. Tre timer er for mange et passende tidsrum at afsætte. Sørg for, at i ikke bliver forstyrret af mobiler, familie, børn eller andet, der kan forstyrre “legen”.

 

  • Ryd væk og pynt op – Ryd rummet for alle former for ting, der vækker associationer til ‘hverdag’. Spørg dig selv: Tænder eller slukker denne ting for den seksuelle stemning ? Eksempelvis kan børnelegetøj, eller snavsetøj give aftænding af den erotiske energi, mens til gengæld kan eksempelvis blomster blomster og lækre lagner vække den seksuelle energi.

 

  • Belysning – Mørklæg evt. rummet og tænd stearinlys for at skabe en stemning af magi. Skarpt lys i hovedet fra en lampe er sjældent særligt ophidsende.

 

  • Temperatur – Sørg for at der er så varmt, at ingen af jer fryser. Fleecetæpper og dun-dyner hænger dårligt sammen med dominanslege. Hvis det alligevel bliver for koldt, så sørg for at have et smukt tæppe at lægge over din partner.

 

  • Musik/lyd – Sørg for at være i det mest rolige rum, du har til rådighed og sæt evt. rolig musik på. Du kan evt. finde 3 timers musik til erotiske seancer på YouTube.

2. Lav de rigtige psykiske rammer for BDSM

Først og fremmest skal I aftale, hvordan I kommunikerer grænser. Sub’en skal have et stopord, som sikrer muligheden for at stoppe seancen når som helst. Det vil også give den dominerende mulighed for at udforske egne og den andens grænser, uden konstant at tænke på, om den anden er okay.

Hvis du er den dominerende er det afgørende, at du dominerer helhjertet. Find ind til det sted i dig selv, hvor du er bestemmende og stærk. Hvor du er i fuldkommen kontrol.
Den underkastede har brug for at mærke, at du har styr på det, så han eller hun kan give helt slip.

Sæt dominerende ord på både før og under seancen. Fortæl for eksempel 10-12 timer inden, hvad du har tænkt dig at gøre ved ham/hende. Nogle tænder på en hård tone- andre på en neutral eller kærlig tone.


3. Selve BDSM akten

En god måde at starte på, er ved at give din partner bind for øjnene og holde ham/hende ind til dig, mens du trækker vejret tydeligt ved din partners øre. Det styrker tryghed
og jeres forbindelse. Den er afgørende, når du om nogle minutter skal fratage ham/hende al kontrol.


4. De dominerende handlinger i BDSM

Du kan dominere ved:

  • Bind for øjnene. Brug noget lækkert. Det er ikke nu, du hiver den hvide tennissok frem.

 

  •  Spred den andens ben helt og bind dem til hver sin senge- eller bordstolpen. Har du ikke reb eller lignende, så brug, hvad du har, men husk at det skal være erotisk BDSM materiale. Det er eksempelvis lyserøde plyshåndjern sjældent.

 

  • Arme kan du binde sammen på ryggen, over hovedet eller spredt ud til hver side.

 

  • Hvis du taler til ham eller hende, så bliv i din ‘rolle’. Det er ikke nu, du stiller spørgsmål, om han eller hun er ok – der har sub’en sit stopord – og det er slet ikke nu, du lige smågriner, fordi du ikke kan holde situationen ud.

 

  • Blot halsen ved at hive håret langt tilbage.

 

  • Tag fat om halsen med et let tryk, mens du har direkte øjenkontakt – hvis da ikke personen har bind for øjnene.

 

  • Placer din sub’s krop, hvor det passer dig ved at tvinge den i de stillinger, du ønsker enten fysisk eller med ord.


5. Smerte med omtanke – VIGTIGT

Smerte udløser blandt andet dopamin, som stimulerer den del af hjernen, der også bliver aktiveret af eksempelvis passionerede affærer, eller musik.

At få klemmer på brystvorterne, smæk med en hånd, en såkaldt flogger eller en pisk kan give et dopaminrush – i visse tilfælde så stærkt, at nogle oplever en ekstasefølelse
gennem smerten.

Det kan også bare forstærke kontakten med kroppen. Så kan tankemylderet for alvor blive stoppet! Smæk kan også understrege, at det er den dominerende, der er i kontrol, og at den underkastede bare skal slippe tøjlerne, og nyde seancen.

Hvor meget smerte, en person kan tage eller nyder, kan forandre sig fra ét minut til det andet. Så lad være med som udgangspunkt at slå det samme sted mere en 2-3 gange i træk, og hold dig til balder i første omgang. 

Vær opmærksom på dine egne og den andens grænser, men pas på med overforsigtig-hed: Det er usexet og kan ødelægge den underkastedes tillid til, at du har kontrol.

Når I har prøvet BSDM sammen nogen gange sammen, så begynder i for alvor at kende hinandens smertegrænser, eller kan flytte hinandens grænser, og så bliver det kun bedre og bedre BSDM nydelse.


6. Sex under BSDM

Det er den, der dominerer, som bestemmer, om der skal være sex med i seancen. Vil du have oralsex, så sørger du for at få det. Vil du give oralsex, så gør du som det passer
dig. Vil du penetrere en kropsåbning med legetøj, fingre, penis, så gør det, når du vil, og som du vil. Men husk sub’en har stadig kontrollen til at sige stop.


7. Afslutning af BSDM legen

Lav en klar afslutning ved at tage et eventuelt bind af øjnene af, binde reb op og så videre. Derefter er det afgørende, at du træder ud af legen ved at vise tydelig kærlighed med anerkendende ord, tæt kropskontakt, kys og strøg på områder, der har været slået eller mærket.

Nogle har behov for at ligge for sig selv. Giv plads til det, hvis det er relevant, men vær tydelig i din omsorg.

Selvom mange ser BDSM som perverst og afstumpet, så vækker det ofte dybe følelser. I kan få trang til at græde, eller blive vrede. Øv dig i at bare være med den reaktion som kommer, uden at gøre så meget andet end at være accepterende overfor din reaktion.

I har bevæget jer uden for den normalt accepterede seksualitet og fordom er nemt. Lov dig selv ikke at byde dig selv eller din partner det, og vær god til at tale om oplevelsen bag efter.