Erotik Tips » Jalousi Behandling – Her Er Nogen Gode Tips

Jalousi Behandling – Her Er Nogen Gode Tips

Erotik tips
Jalousi behandling
Erotik tips
Jalousi behandling
Erotik tips
Jalousi behandling

Jalousi er en af de mest destruktive kræfter og udfordringer et parforhold og det vil ofte også udfordre seksualiteten i et forhold. Det giver sig selv, at det tærer på tilliden og har-monien i dagligdagen, men det giver også store udfordringer i og uden for soveværelset.

 

Jalousi i sin “harmløse” form blusser måske op en aften, hvor I er til fest, og hun står og taler lidt for længe med en fyr, som flirter hæmningsløst med hende. Jalousien forsvinder igen, da I får danset og kysset lidt sammen.

 

“Naturlig” jalousi kan vække os lidt og minde os om, at vi har noget, vi skal huske at værne om, passe på og være taknemmelig over at have i vores liv. Lidt jalousi i ny og næ er en god måde til at minde os om, at vi løbende skal stramme os lidt an.

 

Men det er ikke længere helt så harmløst, hvis det samme sker til næste fest og næste fest igen. Så skal man begynde at være på vagt. For så er det formentlig noget, der ikke
er helt, som det skal være – noget i forholdet eller inde i dig, der har forskubbet sig, og har brug for at blive sat på plads.

 

De fleste har ret store konflikter, når jalousien, det syregrønne monster, har bidt sig fast i den ene, eller måske oven i købet i begge parter. Så skændes man om, hvem der burde gøre hvad, for at den ene eller begge ikke skal føle sig jaloux.

 

Mistanker og mistillid går hånd i hånd, og pludselig er I ude, hvor I ikke kan bunde. An-klager fyger gennem huset. Den ene er med sin adfærd skyld i, at den anden er jaloux,
den anden føler sig overvåget og under uretfærdig anklage.

 

Konflikterne bliver sjældent løst på en konstruktiv og rigtig måde. Man siger undskyld, men inderst inde oplever man ikke, at det er blevet bedre. Det er bare overstået. For denne gang.

Her er nogen gode tips til hvordan du får den destruktive jalousi ud af jeres forhold:

 

Jalousi behandling – Lad være med at tjekke din partners mobil og sociale medier

Jalousien vil gøre nærmest alt for at få unoder bekræftet, hvis du slipper tøjlerne og giver efter for det. Den destruktive jalousi vil give dig lyst til at læse hans eller hendes beskeder på Facebook, støvsuge kalender og mobil for “hemmelige” dates, og mistænkelige telefonnumre.

Så det første råd lyder – Stop overvågningen

Hvis alle gennemgår hinandens Facebook, sms’er, m.m., så vil der være tusind ting, der vil kunne tricke følelser – nærmest uanset hvor åbne og trygge I er. Vores sind er nemlig djævelsk dygtigt til at skabe mening ud af alt og ingenting.

Det kan være, at din kæreste for nylig er blevet ven med en hidtil ukendt, men temmelig flot udseende fyr, som hun ganske vist bedyrer bare er “Kim” fra Brønshøj Skole, som
hun gik i første til tredje klasse med.

Men han ser nu lusket ud. Hvorfor sender han hende et billede af sig selv fra efterårets triatlon ? Du synes måske også, han skriver ret personligt; som om han kender hende
rigtig godt.

Sandsynligvis er der intet i det. Så hold dig helt fra det.

Hvis du allerede er faldet i, så forpligt dig selv til en detox. Ros dig selv hver dag for ikke at have været forbi hendes Messenger eller løftet mobilen for at se, om der er kommet mistænkelige sms’er ind. Det er kraftigt vanedannende adfærd at kontrollere sin partners kontakt med omverdenen. Mere vil have mere. Så stop det! NU!

 

Jalousi behandling – Klarlæg dine følelser

Jalousi sættes ofte i gang af noget udenfor kroppen, men opstår af det, der er aktiveret indeni. Så læg ud med at undersøge, hvilke følelser du har – er det for eksempel:

Frygt – for at miste ?

Mindreværd – er andre lækrere/sjovere/mere erfaren end mig ?

Vrede – det er tarveligt.

Nedtrykthed – øv ikke igen.

Sorg – jeg har allerede mistet ham.

Ensomhed – jeg kan ikke fortælle andre, hvordan jeg har det.

Dårlig samvittighed – jeg burde stole på ham/hende.

Smuldrende selvværd – jeg hader mig selv.

Angst – det hele er uden for min kontrol.

 

Jalousi behandling – Undersøg det, der trigger dig

Ved at sætte ord på dine følelser kan du bedre se, hvilke historier eller forklaringer der knytter sig til hver følelse.

Når du har historien, så kan du undersøge, hvad der trigger den; hvad sætter den i gang. En trigger kan være, at din kæreste klæder om til fest – hvis noget i det med at gøre sig
ekstra lækker sætter gang i din jalousi, så er det måske fordi du før er blevet svigtet til en fest.

Eller det kan være, du trigges af, at din partner tager sin mobil op oftere, end han/hun plejer. Den øgede aktivitet på mobilen forbinder du måske med dengang, din ekskæreste skrev med andre kvinder/mænd bare for at have noget i baghånden, hvis I ikke lykkedes.

Eller måske får det dig til at tænke på alle de historier, du har hørt om folk, der blev af-sløret i utroskab via mobilen. Under alle omstændigheder er det vigtigt at se nærmere på, hvad der gør dig – eller din partner – jaloux, hvis I skal kunne arbejde konstruktivt med jalousien i jeres forhold.

 

Jalousi behandling – Lær at skelne mellem, hvad der foregår inden i og uden for kroppen

Gør det klart, hvad der spiller ind på din jalousi – for eksempel kombinationen af, at din partner hele tiden kigger på sin mobil, og så starter der en reaktion inden i dig:

– Tanker a la: ‘Han kigger på sin mobil, har han en anden, bør jeg være på vagt, keder han sig sammen med mig nu ?’

– Fysiske reaktioner som en knugen i mellemgulvet, kriblen eller sammentrækninger i brystkassen, kvalme, svedige hænder, stakket vejrtrækning, uro i kroppen.

– Følelser, for eksempel nervøsitet, uro, ængstelighed, nedtrykthed, ophidselse, vrede og selvfølgelig jalousi.

– Bare dét, at du kan skelne og dissekere det, der foregår i den virkelige verden, og det, som sker inden i dig, vil hjælpe dig til at håndtere din jalousi bedre, så du kan håndtere situationen uden at reagere impulsivt og uovervejet.

 

Jalousi behandling – Tal om det

Her menes ikke de samtaler, I har, når der opstår jalousi og konflikt. I skal også tale om det, når der ikke er ballade og jalousi i luften. På disse tidspunkter kan der komme en konstruktiv samtale ud af det, og hvor I fremlægger resultaterne af jeres granskning af jer selv, jeres triggers og historier.

Det handler ikke nødvendigvis om, at I nu skal rette ind og undgå alle de ting, der kan trigge jeres partner, for så bliver livet jo et minefelt, som man ret hurtigt vil træde forkert i.

Men I vil få det nemmere og kan minde hinanden om, at nu går der noget i gang. I kan udvise større omsorg, gøre ensomheden mindre og gøre vejen tilbage på rette spor meget kortere. Åben og tillidsfuld kommunikation imellem jer er vejen frem.