Erotik Tips » Kvindens Skede – Her Er Nogen Gode Tips

Kvindens Skede – Her Er Nogen Gode Tips

Erotik tips, vagina
kvindens skede
Erotik tips, vagina
kvindens skede
Erotik tips, vagina
kvindens skede

Selvom der i det offentlige rum på nettet, i diverse blade og på TV er meget fokus på kvindekroppen, så er det ikke just kvindens skede eller vagina, som man hører mest om.

 

Kvindens skede er måske den del af den menneskelige anatomi, de fleste gerne vil vide så meget som muligt om, men samtidig er det alt for få, der egentlig kender til virkeligheden. Og det giver anledning til masser af myter, fordomme og sågar til selvværdsproblemer hos tusindvis af kvinder, der ikke føler, at de ser “rigtige” ud forneden.

 

Faktisk kan det ofte synes som om, at kvindens skede er den del af kvindekroppen, der er omgærdet af myter og misinformation. Således er der eksempelvis nogen, som vil påstå, 
at mødommen vokser sig hel igen, hvis man ikke har sex i lang tid. Det gør den ikke!

 

Kvindens klitoris er heller ikke bare en lille pink knop. Klitoris rummer derimod mere
end 8000 nerveender dedikeret til nydelse – og er som sådan faktisk bedre udrustet end mandens penis. Der er eksempelvis kun ca. 4000 nerveender i en penis.

Her er en lille guide til kvindens skede:


Kvindens skede – Kvindens ydre kønsorganer

Den medicinske betegnelse for de ydre kønsorganer på kvinden er vulva. De indre kønsorganer kaldes vagina.

De ydre kønsorganer er helt enkelt den del af kvindekønnet, man kan se. Vil man se sit eget køn, er det nemmest, hvis man sætter sig over et spejl.

Her vil man tydeligt kunne se skedeåbningen, der er omringet af de indre og ydre kønslæber. Over skedeåbningen er åbningen til urinrøret. Derover er klitorishovedet eller
klitorisglansen, som er dækket af en lille forhud på samme måde som hos mænd. Området under skedeåbningen, der går ned til numsehullet, går under navnet perineum, eller mere almindeligt mellemkødet.

Over halvdelen af alle kvinder har indre kønslæber, der er tynde, men en smule større end de mere kødfyldte, ydre kønslæber. Mellemkødet, de ydre og indre kønslæber,
mellemrummet mellem kønslæberne, skedeindgangen, urinsrørsåbningen og klitoris-hovedet er fyldt med net af nervebaner.

Ligesom med mænd har kvinders skede/kønslæber meget forskellig udseende. Det er en almindelig misforståelse, at store og synlige indre kønslæber er unormale, idet ca. 55% af alle kvinder har synlige indre kønslæber. Dvs. kønslæber, der stikker ud forbi de kødfyldte ydre kønslæber, og dette er altså helt normalt.

Så husk hver kvindes skede er anderledes, speciel og helt sin egen. Nogle kønslæber hænger ned. Nogle er trukket op indeni. Nogle er lange. Nogle er korte. Nogle er lige.
Nogle er ikke. Alle kvindelige skeder er smukke på sin egen måde, og lær at accepter og elsk din skede ligeså unik den er.

Hvis man vil give en kvinde langvarig nydelse, kan man med fordel give sig god tid til at massere og stimulere hele området omkring skeden, og ikke kun fokusere på den lille “ært”, som mange har tendens til.

Med de omkring 8000 nervetråde, som er på klitorishovedet, er denne del af vulva dog den mest følsomme. Direkte stimulation kan for manges vedkommende føre direkte til
orgasme, hvis det er det, man går efter, men brug hele området omkring klitoris som en dejlig opvarmning.

Klitoris bruges fejlagtigt tit som betegnelse for den lille “ært”, på ydersiden af kvindens skede. Men den lille ært er kun hovedet på et større legeme, der ligesom mandens penis, består af hoved og skaft. Skaftet fordeler sig som to ‘ben’ ned over hver side af skeden. Klitoris-skaftet består, som mandens penis, også af svulmelegemer, der bliver fyldt af blod, når kvinden bliver ophidset.

Kun omkring 30 procent af kvinderne får orgasme ved samleje alene. Klitoris er der, det sker. De fleste kvinder, der ikke får orgasme under sex har regnet ud, hvordan man
rammer deres sweet spot, enten ved en bestemt position, eller ved direkte stimulation af klitoris med fingrene eller tungen.

Kvindens skede – Kvindens indre kønsorganer

Bag skedeåbningen gemmer de indre kønsorganer sig, der består af:

  • Indre del af kvindens skede.
  • Klitorisskaftet, der løber som to ‘ben’ langs skeden.
  • Urinrør, der løber langs skeden.
  • Livmoderhals i bunden af skeden, der forbinder skeden med livmoderen.
  • De bartholinske kirtler i indgangen af skeden, som udskiller sekret til at gøre skeden fugtig.
  • Skedens kirtler, der ligger bag skedevæggen op mod urinrøret cirka 4-6 cm oppe mod maven.

 

Kvindens skede kan bruges til seksuel nydelse, fødsler og som kanal for udstødelse af blod i forbindelse med menstruation.

Skeden er ikke bare et ‘hul’ , den har form som en cylinder, der er smallere ved skede-åbningen og lidt bredere i bunden, hvor den støder op til livmoderen.

Den er et elastisk rum, der i normalt måler 6-7 centimeter i gennemsnit. Men skeden kan udvide sig til cirka tredobbelt størrelse, når kvinden bliver seksuelt ophidset, lidt ligesom
som en ballon. På den måde kan den tilpasse sig til alt fra et barnehoved til forskellige penis- eller dildostørrelser. Det betyder også, at den kan omslutte både den mindre og den større penis ved samleje.

En trænet muskulatur i bækkenbunden hjælper skeden med at omslutte mere fast om f.eks. en penis. Det er ikke kun en fordel for manden, men øger også følsomheden hos kvinden.

I bunden af skeden ligger livmoderhalsen, der forbinder skeden med livmoderen. Liv-moderhalsens mund kan være meget følsom – det ved de fleste kvinder, der har været til
gynækologisk undersøgelse, og fået hevet i deres livmodermund med et gynækologisk redskab.

Færre ved til gengæld, at livmodermunden kan være kilde til stærke orgasmer. De senere år er der kommet større viden om og anerkendelse af, at livmodermunden også er en
erogen zone, der kan stimuleres til orgasme ved tryk og berøring.

Kvindens skede – Kvindens G punkt

G-punktet siges at ligge cirka 2-4 cm inde i skeden op mod maven.

En del forskere mener dog ikke, at man kan tale om et punkt, der ligger inde i skeden, men at følelsen, der opstår ved stimulation af det såkaldte G-punkt, i virkeligheden opstår som stimulation af skedens kirtler, der ligger mellem skeden og urinrøret.

Ved længere tids stimulans af området, kan stimulansen sætte en stærk orgasmerespons i gang i hjernen, som kan resultere i, at kvinden udløser en klar væske.

Denne orgasmeform kalder man i daglig tale for sprøjteorgasme. Den er som regel meget nydelsesfuld for kvinden. Hvad væsken består af, er der stadig uenighed om. Den består
delvist af urin, men muligvis også væske fra både skede og kirtler.

At der kommer urin ud under sex, er der ikke noget mærkeligt i. Mange kvinder føler, at de skal tisse, når de er meget ophidsede og tæt på orgasme.

Det skyldes som regel, at kvindens klitoris, inklusive hoved udenpå og skaft inde i skeden, bliver fyldt med blod på grund af ophidselse – og så bliver området på skedeforvæggen op mod maven ekstra følsomt over for berøring. Når det berøres af fingre, penis eller dildo, føles det som tissetrang – også selvom blæren er helt tom.